Min sjette sans


Jeg har simpelthen en sjette sans, så meget kan jeg sige jer...


Og det er blevet tydeligt for mig her i den seneste tid! Jeg kan mærke noget ske før det overhovedet sker. Mærke andre menneskers sindsstemning meget intenst, hvilket kan være yderst hårdt og angstprovokerende. Jeg tror derfor ikke at min voldsomme angst og OCD gennem opvæksten og livet, kun bunder i dysfunktionel opvækst, men i den grad også min evne til at mærke langt mere end normalt samt den sjette sans.

Hvis nogen havde nævnt sådan noget for mig for bare et år siden, ville jeg tænke at de havde en skrue løs et sted. I dag er jeg blevet klogere - og selvindsigt gør mennesker nysgerrige, opsøgende, rummelige og dermed klogere.

For nogle år tilbage hørte jeg i nyhederne, at en mand var blevet alvorlig forbrændt i Århus (uden at kende nogen i Århus troede jeg). Jeg kunne med det samme mærke, at det var min nevøs far, hvorfor jeg først forsøgte at ringe til mine forældre uden held, hvorefter jeg spurtede hjem til dem for at overrække dem nyheden om, at han var kommet tilskade. Mine forældre gad ikke høre på mig trods jeg var meget oprevet (de gider ofte ikke at høre på ret meget), men kort tid efter ringede telefonen med samme besked.

Jeg har også en evne til at forudse hvad der vil ske, når jeg møder (nye) bekendtskaber. Jeg ved ofte på forhånd, hvem jeg kommer til at se i fremtiden og hvem der er uholdbare. Det samme gør sig gældende overfor en mand, jeg lige har mødt. Men dette forvirrer mig også med alle de teknikker og udsagn om, at jeg skal give folk tid og lagde tingene ske. Jeg ved godt, at der er forskel, men jeg mærker jo noget meget intenst.

Tidligere stolede jeg ikke på disse evner - og det gør jeg til dels stadig ikke selv, men måske skulle jeg begynde at gøre det nu jeg er så social blind. Det er en svær balance synes jeg, men må bare prøve mig frem.

Jeg har ligeledes en evne til at se lige ind i folk; aflæse deres sårbarhed, stemmeleje, aflæse deres ord og meget andet. Jeg har oplevet folk sige, at de virkelig føler at de kan være sig selv i mit nærvær, hvilket de synes er super skønt, men det gør dem også enorm sårbare har jeg ladet mig vide.

Nu hvor jeg har så stor psykologisk viden, tænker jeg oftere at folk vender mig ryggen, fordi der er noget negativt galt med mig. Og jeg bliver jeg ikke længere nær så skræmt af disse mange følelser, fordi jeg forstår hvad det handler om grundet min faglige viden. Det gør livet langt nemmere for mig på flere fronter, men det gør også livet skrøbeligt på andre fronter.

Min mor fortæller mig, at jeg altid har haft disser evner, men jeg har ikke selv været bevidst om det. I stedet troede jeg at jeg var skør. Sagt på en anden måde, så har ingen nævnt det for mig før jeg selv blev opmærksom på fænomenet - og fordi jeg i dag tør stå ved den jeg er!