Kære .....



Tak for din hilsen! Jeg synes bare at jeg vil fortælle dig, at du fylder meget i mine tanker. Aldrig har jeg oplevet en nærhed som jeg gjorde med dig. Det har jeg savnet enormt siden. Der er sket meget imellem os såsom misforståelser og dårlig kommunikation, men du er tilgivet.

Jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage til den nat i november 2017. Det kan jeg ikke, men jeg kan give udtryk for, hvor meget jeg lærte af mit møde med dig, din personlighed, og ikke mindst, at jeg for første gang i mit liv, oplevede at føle så stærkt for et andet menneske.

Jeg gik rundt om den varme grød, for jeg var ikke klar til at acceptere, at du fik nogle følelser frem i mig, som ikke passede ind i mit liv på daværende tidspunkt. Jeg ville ønske at jeg kunne have forkælet dig for måske en sidste gang, men så var du vel dukket op for længst, hvis du havde ønsket dette? Hvis du havde følt bare det mindste ved vores samvær, var du vel kommet tilbage?

Men vores møde var langt fra forgæves. Jeg lærte rigtig meget af dit mod, evne til at opnå det du drømmer om, nærvær og din fandenivoldskhed. Jeg følte, at jeg endelig havde fundet en, der kunne lære mig noget ganske særligt.

Hvis ikke du har lyst til at ses igen, og ikke mindst reagere på det, så vil jeg bede dig lade mig være i fremtiden. Du vil dog altid være i mine tanker <3 Mille