En længsel efter at blive hel



Jeg mærker din smerte; min smerte i en stor pærevælling.
Kunne jeg dog bare se dig en enkelt gang til, så jeg endelig kan slippe væk fra den invaliderende smerte og det blødende hjerte, som er ved at æde mig op.
Vi havde det fantastisk sammen.
Det var ikke en illusion - det tror jeg da ikke, for begæret og lidenskaben var tilstede imellem os.
Jeg kunne mærke dig og du mærkede mig helt ind i sjælen.

Det gjorde så forbandet ondt bagefter – som om, jeg blev klædt fuldstændigt af.
Handlede i afmagt og løb rundt om mig selv længe efter. Vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv.
Var på selvmordets rand for en stund, for du satte gang i kernen af mine svigt, med din ligegyldige og grove måde at behandle mig på.

Ville ønske du forstod, hvor ondt det gjorde.
Ville ønske du kunne forstå, hvor meget jeg har længtes efter at hele mig selv igennem dig, men du brugte mig bare.
Hvor meget mine tanker har kredset om dig, og det vi nåede at have sammen.
Hvor forvirret jeg har været, for jeg var ikke helt bevidst om, at du satte så meget i gang på én gang, og at jeg bare var en leg for dig.

Barnet kom op i mig.
Jeg opførte mig som en forkælet teenager for en stund.
Tog på druk og røg som en skorsten, for jeg måtte dulme den smerte, der opstod i mødet med dig.
Men ta’ ikke fejl, en forkælet teenager kan også lide i smug.
Hostede til sidst blod op efter en lang periode med feber og sygdom.
Mit sind var totalt overbelastet og jeg måtte slutte!

Din spinkle krop, der minder om min egen fortid, hvor jeg ikke kunne spise, men drak og tog stoffer i en stor nikotin-rus af smøger.
Hvordan jeg bildte mig selv ind, at jeg bare levede livet, men når mørket faldt på, og jeg lå ensomt i min seng, følte jeg mig så forbandet svag. Jeg havde endnu engang gjort vold på mig selv.
Jeg havde endnu engang slået autopilot knappen til, når en mand lå oven på mig, og jeg lod som om, jeg nød det.
Når han gik, kom smerten som lyn fra en klar himmel, og jeg frygtede endnu engang ensomheden.
Næste dag var livet endnu en fest.

Hvordan angsten altid overtog, og jeg følte mig fravalgt af alle på min vej.
Fandt mig i alt for meget bare for at blive set og hørt.
Mistede tilliden til omverdenen.
Følte kun jeg levede, når jeg dulmede min smerte. Blev afhængig af at opsøge alt det dysfunktionelle, for her følte jeg, at jeg trods alt var noget - om ikke andet på det overfladiske plan, for ingen ønskede at se den sårbare side af mig.
Jeg ønskede det heller ikke selv.

Jeg græder mine tårer, og tænker kun på dig.
Mærker din smerte, men du forstår mig ikke, for du ser kun toppen af isbjerget.
Det gør så ondt at skulle støde ind i dig, for du vil blot sætte ekstra skub i mine længsler, for dernæst at forsvinde igen.
Efterlade mig forvirret og opløst i gråd, mens du fortsætter det hurtige liv.
Efterlade mig i en sværm af billeder fra den opvækst, jeg er flygtet fra gennem alkohol og mænd i et forsøg på, at bilde mig selv ind, at jeg var god nok.
Du lod mig også vide, at jeg ikke var god nok med dit hånende smil og ødelæggende ord.

Jeg levede gennem andre - og især min mor, som er den, der har gjort mig mest ondt.
Troede hendes kærlighed var stærk nok, men hvordan kan det så være, at hun vælger mig fra?
Hvordan kan hun holde af mig, når hun altid har bildt mig ind, at jeg kun er til besvær og forkert.
Hvordan kan hun elske mig, når hun aldrig har troet på, at jeg kunne klare mig selv og træffe egne beslutninger.
Hvordan kan hun holde af mig, når hun aldrig har ladet mig vide, at jeg var værd at elske.

Hun lærte mig aldrig om livets muligheder og glæder.
Hun åbnede aldrig mine øjne for, at livet byder på andet end angst, stress og jag. Hun lod mig aldrig vide, at der findes mennesker, som vil mig det godt.
Mennesker, der gerne deler ud af deres kærlighed og omsorg.
Mennesker, som ikke bare forsvinder uden et ord.

Jeg kan godt forstå, hvis du var forvirret, for det var jeg også.
På den ene side higede jeg efter dig, og på den anden side, skubbede jeg dig væk.
Mit hoved var klar over, at du langt fra var den rette, men mine følelser kunne ikke slippe sit tag i dig.
Det kan de stadigvæk ikke, for jeg er sgu forelsket....

Lige indtil den dag, du smed håndklædet i ringen og lod mig vide, at du var alt andet end en god dreng.
Du legede med livet i alle dets facetter.
Din ven satte efter mig, så I kunne finde ud af, hvem jeg var.
"Desværre" for jer, er jeg ægte, omsorgsfuld og kærlig, og vil kun andre det godt.
I fik intet af det I kom efter, for der var intet at spotte hos mig.
Du skal vide, at jeg kom efter dig af et godt hjerte og af kærlighed til dig.
Jeg ville stadig komme efter dig, men så må du selv vise flaget!