Ensomhed



Står altid alene
Sådan var det også som barn
Min mor havde rigeligt at se til med sig selv og sig selv
Hun vrissede og snerrede når ikke tingene gik efter hendes hoved

Ja, sådan var det at vokse op i mit barndomshjem
Sådan var det at besøge min mor og omvendt
Det vil fortsætte resten af hendes liv – og mit liv
For hun er ikke tilfreds, og gør heller ikke noget for at blive det

Husker hvordan hun aldrig kunne gøres tilfreds
Hvordan hun altid brugte en undskyldning om, at det var de andres skyld
Altid min skyld indtil det blev mine søskenes eller stedfars skyld
Hun stoppede aldrig op og kiggede indad

Mine søskende ligner min mor med rundsave på albuerne
For ingen skal opdage deres ensomhed, tristhed og længsel efter kærlighed
Ingen skal opdage, at de slet ikke kan klare verden og livet
Og ingen skal opdage deres frygt for, at nogen kommer for tæt på dem

Min mor brokker sig og nedgør konstant de, som kommer for tæt på hende
Hun skifter mening efter, hvordan hun bedst kan holde andre ti skridt fra livet
Hun kører derudaf non stop selv om det stresser og ødelægger omgivelserne
Og ikke mindst ødelægger hun sig selv

Det er så hårdt at være vidne til
Hårdt at ha' været en del af altid, uden udsigt til forbedringer
Hvor er du på vej hen, mor?
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem du egentlig er