En længsel efter kærlighed



En kvinde trykkede en finger ind i min brystkasse til en koncert med en truende stemme
Hun var vred, meget vred endda - så vred at hun påstod at have meldt mig til politiet
Prustede højlydt tværs gennem den høje musik med den mørke vokal
Hun stod klods op ad mine forældre, som fandt det yderst grænseoverskridende

Ved det ikke passede, for jeg var den, som havde noget at melde, og det vidste hun og derfor hendes "trussel"
Hun ville meget gerne skræmme mig væk, men jeg er slet ikke så nem at gøre bange
Har nemlig kæmpet hele mit liv og er vant til det
Vant til at skulle forholde mig til en verden, hvor man bliver set som et hylster uden sjæl

Alligevel valgte jeg at undskylde dagen efter for min del
Hørte intet fra hende, for hun var stadigvæk vred
Lod som om, hun slet ikke havde læst min besked
Vred over, at jeg tillod mig at informere om en sårbarhed og destruktiv adfærd

En adfærd der kunne have fået alvorlige konsekvenser på sigt
En adfærd, der sårede mig dybt og gjorde mig yderst trist og handlingslammet for en tid
Men jeg valgte at bruge den konstruktivt til at lære nyt om mig selv
Valgte at se mennesket bag og valgte at prøve at forstå
Forstå sårbarheden hos dette menneske, som virkede skrøbeligt og ensomt som jeg

Men mange ser kun deres egen lille næsetip, samt kæmper for at bevare deres egen lille komfortzone
Bruger albuer og rundsave til at forsvare sig med i stedet for at lytte og mærke ordentligt efter
Ikke kun på overfalden, for det er her man reagerer per autopilot, men sådan rigtig i dybden
Mange vil helst tro vi alle er onde mennesker, som er utilregnelige
Hvis de lyttede og så modparten, ville de sikkert opdage helt andre sider
Og måske opdage, hvor såret man bliver af sådan en opførsel

Jeg gør ikke altid alt rigtigt, men jeg mærker efter og undskylder
Sørger for at tage tingene til mig ved at lytte, lære og udvikle mig
Min kærlighed til dette menneske, og angsten for at det gik galt, var langt vigtigere
Fik aldrig selv en undskyldning den anden vej rundt, men blev i stedet ignoreret
Ikke særligt voksent gjort, men sådan reagerer mange
For vi lever i en verden, hvor der ikke er plads til nærhed, kærlighed samt tilgivelse for vore medmennesker

En verden hvor penge og succes på det materielle plan vægter højere
En verden hvor flere og flere får alvorlige følgesygdomme som stress, angst, depression mm.
En verden hvor folk fylder sig med druk og stoffer for at dulme egen utilstrækkelighed
En verden hvor scoringer bruges som plaster på såret, når ikke vi tør stoppe op og mærke efter
Så meget er hobet op efterhånden, og det gør kun mere ondt at stoppe op

Vi kan altid prale overfor venner og bekendte, for så opdager de ikke smerten gemt i os
Vi kan altid købe os en lille hund til at tage den værste smerte
Eller hvad med en ny bil eller rejse?
For det er jo for pinligt, hvis nogen skulle opdage, hvor galt det står til
Pinligt hvis nogen skulle finde ud af, at der gemmer sig en såret person gemt bag rundsavene og den buldrende ophobede vrede
Skide ligeglad med, om man gør andre fortræd, bare man kan få ret

Men jeg gider ikke spille skuespil eller lege med nogen
Jeg tør vise hvem jeg er og hvad jeg føler
Jeg kan ofte se lige ind i folk og deres smerte samt føle alt meget intenst
Dette giver empati og nærhed samt ægte kærlighed til sine medmennesker
Det er her, man bliver rubust og livet nuanceret

Og jeg blev faktisk ret glad for dig, fordi jeg så noget helt andet inde bag facaden og det kolde ydre
Mærkede hvor opmærksom, nærværende og betænksom du også kunne være
Higede efter at få samme unikke følelse tilbage, som også var ved at æde mig op, da den forsvandt igen
Tror noget opstod, men jeg fik det aldrig bekræftet trods min iver og kamp
Har haft lyst til at udforske og lade mig inspirere siden, men du kom aldrig tilbage
Du lærte mig så meget, det skal du vide

Måske er du vred på mig, men jeg tror det ikke
Men hvorfor skulle du også være vred?
Du ved jeg er såret, og at jeg mener alt, hvad jeg sagde samt mine handlinger
Jeg kunne se det i dine øjne sidst vi sås - selv på afstand kunne det ses
Lad aldrig nogen styre dit liv, men tag styringen i egen hånd
Her bliver du for alvor glad og tilfreds, det lover jeg dig
Du kan så meget mere end det, for det har du allerede bevist!