Kære Lasse


Du fik mig til at tænke over min nuværende situation og fortid, hvilket fik mig til at vågne op og leve livet. Ikke via alkohol og andre stimulanser, men på et dybere plan ved at begynde at længtes efter ægte nærvær gennem sunde relationer. Du var derfor også den, der fik såret mig mest. Ofte lå jeg vågen den halve nat og kunne kun tænke på dig og det, vi nåede at have sammen.

Du lærte mig at åbne op og tage imod. Du viste mig opmærksomhed, nærvær, længsel og begær. Vi var et virkelig godt match! Det gjorde så ondt da du forsvandt igen, men jeg brugte vores møde til at blive klar til noget godt. Brugte mødet til at slippe min skam følelse og overgreb gennem livet. Du var min soulmate, ingen tvivl om det. Du åbnede dig for mig som ingen anden har gjort.

Jeg har grædt så mange tårer siden vores møde, og de vil ingen ende tage, for jeg græder stadigvæk, men nu mest af taknemmelighed over at have mødt dig - og fordi jeg stadigvæk savner dig. Vi fik gjort hinanden ondt, men det var ikke meningen fra min side. Jeg har været vred og skuffet, men kun fordi jeg ikke forstod. Jeg har skældt ud og bandet og svovlet, for jeg kunne ikke rumme det, du bød mig efterfølgende.

Jeg ved at du ikke stolede på, at jeg mente det jeg skrev. Jeg ved at du troede at jeg kun var ude på at hævne mig – noget, som slet ikke ligger til mig. Jeg ved at jeg skræmte dig, og gjorde dig sårbar. Du skræmte også mig, og du forvirrede mig. Jeg kæmpede for at sige et ordentligt farvel til dig, men du ønskede ikke at tage imod. Forsøgte ofte at skubbe dig væk, når smerten blev for stor. Bildte mig selv ind, at jeg intet følte for dig, men det er ikke sandt.

Jeg ved at vi ikke ses igen, men jeg vil aldrig glemme dig <3