Velkommen til asperger-liv

Natur



Indledning:



Denne blog vil komme godt rundt i krogene, hvor jeg vil beskrive mine kampe, udfordringer, svigt og drømme. Ligeledes vil jeg beskrive, hvordan jeg fortsat arbejder på at få mere selvindsigt. Jeg vil beskrive vejen dertil især gennem prosadigte og fanen "nyheder". Beskrive mine op- og nedture samt smerten, for det skal til - endda megen smerte. Jeg vil beskrive mine kampe dertil, hvordan mine medmennesker står uforstående på sidelinjen. Og hvordan jeg bliver modarbejdet fra tid til anden, når ikke de andre forstår mig.

Jeg vil beskrive min "teenage" periode, som lige er overstået her i starten af 2019, men den var nødvendig, fordi jeg aldrig har haft den grundet min psykiske tilstand og overlevelse gennem opvæksten. Jeg vil derfor pludselig ha' fjernet nogle billeder og erstattet dem med nye. Og jeg vil ha' ændre noget, som jeg har skrevet tidligere eller tilføjet nyt.

Jeg beskriver også, hvor nemt det er for mine medmennesker at sætte etikette på mig som autist og adhd freak, der ikke kan føle, sætte sig ind i andres ve og vel, som er egoistisk og meget andet, i stedet for at være nysgerrige og lyttende, for mange har desværre en tendens til at være fordomsfulde overfor alt det, de ikke forstår, og som er anderledes. Jeg er både meget empatisk, nuanceret, nysgerrig, fordomsfri og ser andre nøjagtig som de er, for med over 20 års koncentreret terapi, forstår jeg ofte de mennesker jeg møder, på et langt dybere plan.

Jeg kan rigtig nok ikke aflæse og forstå det non verbale, men jeg kan gøre mig umage og give mig tid til at lytte og sætte mig ind i det, som modparten siger. Det kunne mange lære af, for de fleste har alt for travlt med at "stikke af". Og så bliver man faktisk ret egoistisk og overfladisk.

Størstedelen af de mennesker jeg møder (når jeg endelig går ud), ser ofte ikke andre end sig selv. Jeg ser og hører mange mennesker, som har mere travlt med at reparere sine medmennesker, frem for at lytte og lære nyt. Mennesker som kun mener at deres verden og syn på tingene er hele sandheden. Mennesker som vender hovedet den anden vej, når ikke emnet er interessant nok, fordi denne trives bedst i kliker. Mennesker der søger en omgangskreds, hvor alle har samme synpunkt, men her lærer vi jo ikke at se tingene i et større perspektiv, for dermed at opnå et mere nuanceret billede. Man kan jo bare sortere det fra, som man ikke kan bruge, for vi skal vel ikke bare sidde og nikke ja og amen til alt?

Jeg er sen-diagnosticeret i en alder af 43 år i sensommeren 2014. Jeg blev klar over at "noget" var helt galt, da jeg efter rigtig mange års selvbetalt terapi, ikke rigtig kunne slippe helt af med den invaliderende angst og OCD, som i sin tid gjorde, at jeg valgte at starte i terapi med støtte fra min ex. kæreste, der var læge og selv havde arbejdet med sig selv professionelt.

Han var en enorm støtte og yderst rummelig, men jeg besluttede efter nogle år, at nu var det tid til at stå på egne ben for første gang i mit liv. Det blev starten på en helt ny identitet, der sidenhen endnu engang skulle bygges op efter min udredning, hvilket er helt naturligt når man bliver udredt med så alvorlige diagnoser.

Der gik mange år før jeg nåede til den erkendelse, at løsningen kunne være at blive udredt, for jeg fandt på alverdens logiske forklaringer på, hvorfor det endnu engang gik galt - for det gik galt hele tiden, uanset hvad jeg sagde, gjorde eller følte.

På et tidspunkt begyndte folk at spørge til, om ikke jeg var ualmindelig godt begavet når jeg atter troppede op på en højere videregående uddannelse inden for IT, fordi alle vanskelige opgaver var rigtige.

Dette fik mig til at tilmelde mig adgangstesten via mensa.dk i slutningen af 2013 - en periode hvor jeg var yderst hårdt ramt af stress, led af ekstrem lav blodprocent, angst, panikangst og alvorlige spiseforstyrrelser, men jeg bestod - endda med et overordentligt godt resultat i første forsøg og på knap 15 minutter. Jeg har en sjette sans, og kunne sågar mærke, at jeg havde bestået. Den fortæller jeg om her: Min sjette sans

Jeg troppede fint op til et møde i Mensa så modig jeg var, men synes alligevel ikke helt jeg kunne identificere mig med flertallet i foreningen - og dog skræmte det mig, at jeg ikke var alene om at være nørdet og dårlig til de sociale spilleregler1.

Ikke længe efter mødet med, hvad jeg håbede var ligesindede, måtte jeg en tur på skadestuen, fordi en bekendt havde gjort mig opmærksom på, at jeg i værste tilfælde kunne have en blodprop. Denne bekendt havde ligeledes kort forinden sagt til mig, at det ikke var normalt at have angst hele tiden.

I denne periode gik jeg på TEC i Lyngby, hvor en underviser spurgte til, om ikke flere i Mensa havde aspergertræk. Dette afviste jeg ved at sige, at jeg i hvert fald ikke havde det, men det lå alligevel og ulmede i min underbevidsthed, for ikke længe efter spurgte jeg min terapeut, om ikke jeg havde autistiske træk, hvilket hun svarede ja til efter nogle overvejelser.

Herefter gik det stærkt med at få bestilt tid hos psykiater, hvor jeg fik bekræftet min mistanke - og sågar fik "noget" ADHD oven i hatten, hvilket jeg har fundet ud af ikke er så usædvanligt for os med en autisme profil, da disse to diagnoser har flere fællestræk samt begge er psykiske handicaps. Jeg fik ligeledes diagnoserne angst og OCD, men kun i en mindre form, da jeg via min personlige udvikling har fået styr på disse, så længe jeg begrænser min sociale kontakt.

Efter min udredning kom en periode med gevaldige nedture, men jeg vidste det var nødvendigt at tage imod med kyshånd, for at blive et helt menneske. Nu kom en tid, hvor jeg skulle bygge ny identitet op med min nye viden.

Min terapeut stoppede jeg ved, og dernæst sørgede kommunen for, at jeg kom ud på CFA: centerforautisme.dk, så jeg kunne lære nogle teknikker og spilleregler for, hvordan man begår sig i samfundet, og på denne måde undgå konflikter og kampe. Dette emne vil blive beskrevet her: Teknikker. Læs også lidt om pyt-knappen nu du er i gang: Pyt-knappen

Kort tid efter at jeg blev udredt, blev jeg forelsket i en mand, som desværre ikke havde overskuddet til at vise mig, at jeg var værd at holde af. Det er ikke helt ualmindeligt, at blive forelsket i kriser, og jeg valgte derfor at bruge mit møde med ham til at udvikle mig videre med gamle svigt, nederlag og mobning.

1Det forholder sig sådan, at når man ligger så højt IQ mæssigt, så står small talk altså ikke øverst på listen. Vi går fra A-Z når noget skal overvejes, udregnes (her taler jeg ikke om et matematisk geni), ved logik og meget andet. Jeg ser samtidigt i mønstre, fordi jeg har asperger, hvilket der kan være fordele og ulemper ved som med alt andet; ulemper fordi det kan være svært at se ud af boksen (det oplever jeg dog er et samfundsproblem i al almindelighed = mig, mig og atter mig).

En fordel fordi jeg kan finde en given løsning meget hurtigt. De færreste kan følge med er min erfaring. Nogen tror at høj IQ ikke har ret meget at sige, men det har det i den grad. Det er en "computer", som kører langt hurtigere end andre computere, og kan altså ikke sammenlignes med det at være klog, der har med viden at gøre. Når man har høj IQ er vejen til viden dog langt hurtigere.